{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

GALLERI

Senest optagede

MARKED - 298 annoncer

Seneste annoncer Alle brugte rc-enheder

FORUM

Gå til forum

Spar penge på din forsikring


Premium annoncører:

Fjernstyret bil, helikopter og fly - læs alt om RC-enheder her

Her på RCGalleri kan du læse alt om RC-enheder. Fjernstyrede biler, fly, tog og både - du kan finde informationer om alle tænkelige typer og modeller lige her.

Hvis du har spørgsmål omkring din RC-enhed, kan du med fordel slå et smut forbi det store forum. Uanset om det drejer sig om teknik, styling, køb af model eller noget helt fjerde, så kan du finde svar her. Forummet er fyldt med engagerede brugere, som med glæde deler ud af deres omfattende viden omkring RC.

Overvejer du at købe en RC-enhed? Måske en fjernstyret bil eller en anden model? Så kan det anbefales at kigge forbi det store marked. Her kan du bl.a. finde biler, motorcykler, tog og helikoptere. Der er både mulighed for køb, salg og bytte på markedspladsen.

Sidst men ikke mindst kan du udforske det store galleri, hvor brugerne har lagt billeder op af deres flotteste fjernstyrede enheder. Her kan du også oprette dit helt eget galleri og uploade billeder af dine RC-biler eller andre modeller. Når du først er stemt ind på galleriet, får du desuden adgang til andre spændende features, bl.a. muligheden for at udfordre andre brugere.

RC-enheder - Fakta og historie

Forkortelsen ‘RC’ dækker både over begreberne ‘remote controlled’ og ‘radio controlled’ - det er dog oftest sidstnævnte der refereres til, når forkortelsen benyttes.

Fjernstyring af enheder har været en realitet siden Nikola Tesla demonstrerede sin fjernstyrede båd i 1898 i Madison Square Garden. På grund af teknologiens banebrydende karakter, troede mange af tilskuerne på daværende tidspunkt, at båden reagerede på verbale kommandoer, eller at der var tale om en form for magi.

Senere havde opfinderen Archibald Low delvis succes med et fjernstyret fly i 1917. I 1920’erne udviklede RC-teknologien sig endnu mere, og mange landes flåder brugte fjernstyrede både i forbindelse med militære træningsoperationer. Under disse øvelser fungerede dronen oftest som mål, men i løbet af 1930’erne udviklede Sovjetunionen en mere offensiv strategi i form af deres ubemandede ‘teletanks’, som bl.a. blev brugt under 2. Verdenskrig.

På dette tidspunkt egnede RC-teknologien sig bedst til store køretøjer og fly, bl.a. på grund af batteriernes størrelse. Dette ændrede sig dog i 1960’erne i takt med at transistorer blev et mere udbredt fænomen. Det var i denne periode, at RC-enheder blev små nok til, at området kunne dyrkes som en hobby af den gængse borger.

Fremskridt indenfor RC-teknologi har både åbnet op for nye muligheder på hobby- og militærområdet. Eksempelvis er det efterhånden standard for det amerikanske militær, at sende fjernstyrede helikoptere eller fly indover områder, hvor der potentielt kan være fjendtlig aktivitet. Disse droner kan så scanne området, inden man indsender soldater, og derved minimere risikoen for tab. Dronerne kan også bruges til mere offensive aktioner, hvilket har været et lidt kontroversielt emne i nyere tid.

RC-teknologi har også vist sig at være yderst nyttigt i forbindelse med desarmering af bomber, da man nu kan anvende en fjernstyret robot til opgaven, og derved undgå at placere mennesker i risikozonen.

Et af de nyere fremskridt indenfor RC-området var introduktionen af “spread spectrum technology”. Inden denne opfindelse var det gældende for RC-enheder, at senderen og modtageren skulle have matchende krystaller for ikke at opleve forstyrrelser. Problemet med denne metode var bl.a. at hvis to piloter opererede på samme frekvens, kunne de opleve forstyrrelser og potentielt miste kontrollen over deres RC-fly. “Spread spectrum” sikrer at flere piloter nu kan bruge deres udstyr samtidigt uden at skulle bekymre sig om eventuel interferens. “Spread spectrum” scanner frekvenserne i området, vælger en kanal der ikke bruges, og synkroniserer så senderen og modtageren til denne kanal.

Fjernstyret bil

Nogle af de første populære RC-biler blev lanceret i 1966 af det italienske firma El-Gi. Deres første model var en 1:12 Ferrari 250LM, og denne blev efterfulgt af en 1:10 Ferrari P4, som blev fremvist på Milan Toy Fair i 1968. I starten af 70’erne begyndte flere små amerikanske firmaer at producere RC-biler, eksempelvis Thorp, Taurus, Delta, Scorpion og Dynamic. De fleste af disse modeller var enten gas eller nitro-powered, men i løbet af 70’erne blev de elektriske RC- biler mere populære, blandt andet pga. det genopladelige Nicad-batteri.

Før i tiden blev RC-biler primært solgt som samlesæt, men i nyere tid har der været efterspørgsel på ‘ready-to-run’ (RTR-modeller). Disse RC’er er enten helt eller næsten samlet, når de købes, og ofte er de allerede blevet malet af producenten.

Det er både muligt at købe on-road og off-road RC-biler.

‘Fuelies’ og ‘Gassers’ er betegnelsen for RC-biler, der kører på et mix af benzin og olie. Disse modeller er generelt dyrere end elektriske biler og nitromodeller, og er desuden større og kræver mere plads til kørsel. I det lange løb kan disse biler dog være billigere end alternativerne, bl.a. fordi nitrobrændstof er relativt dyrt, og fordi udskiftning af en nitromotor kan være en kostelig affære.

RC-både

De elektriske sportsbåde er nogle af de mest populære modeller indenfor RC-både. Hobbykvalitetsbåde kan for det meste nå en hastighed på ca. 20 mph. Nogle RTR-både kan uden modificeringer nå en hastighed på omkring 40 mph, og kan nå helt op på 50-60 mph, hvis de modificeres. Der eksisterer mange andre slags modeller, fx sejlbåde, racerbåde og krigsskibe.

Fjernstyrede fly og helikoptere

Markedet for RC-fly er stort, og der kan købes modeller til både begyndere, øvede og eksperter. ‘Park Flyers’ anbefales eksempelvis ofte til begyndere, da disse fly er relativt små og derfor kræver mindre plads at manøvrere med. Som begynder er det også en fordel, at starte ud med et langsomt fly for at få en fornemmelse for styringen.

RC-Helikoptere adskiller sig fra RC-fly på mange områder, bl.a. i forhold til konstruktion og aerodynamik. Nogle fjernstyrede helikoptere kan være sværere at styre, men kan til gengæld bruges til tricks og mere komplekse manøvrer.

Galleri

Hvis du hører til blandt de mange danskere som er blevet bidt af RC-hobbyen, så kan du straks oprette en profil på RCGalleri, og blive en del af det aktive community. Her deler alle brugerne en stærk passion for RC-modeller, og uanset om du er vild med fjernstyrede biler, både, lastbiler, tog eller noget femte, så er dette sitet for dig.

Annonce