{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.220 visninger | Oprettet:

Ny til funnyracing, lidt hjælp {{forumTopicSubject}}

Hej alle!

Først lidt baggrundshistorie før jeg kommer til sagen:

For 14 år siden til min 13 års fødselsdag, fik jeg af min mor og far en Tamiya M03 Mini Cooper. Det var en af de bedste gaver jeg havde fået dengang, og noget jeg ønskede mig meget. Jeg ville altid have min egen fordi mine ældre brødre havde både den gamle grasshopper og stadium thunder, så jeg voksede op med det.

Dengang drømte jeg inderligt om at køre på en bane og deltage i race, men det blev aldrig til noget, og som unge teenagere nu gør, fik min cooper til at føle en del smerte (specielt da den fik en 28.000 omdrejninger graupner motor i).

Den blev knækket, brækket, fik skræmmer og kværnede gearkassen, og så har den ellers ligget i sin kasse i ca. 8-10 år.

Skole og pengemangel gjorde en ende på mine fjernstyrede bil eksapader, men i sidste uge blev min kærlighed genfundet. Det kulminerede i jeg brugte omkring 1000kr på nye dele for at få den fikset. Omtrent samtidig støder jeg på "funny racing", og finder ud af det er et officielt løb for M chassis biler. Pludselig ringede der en klokke i mit hoved, og tænkte det er nu eller aldrig jeg skal opfylde min drøm som 13 årig. Jeg brugte straks yderligere 1500kr for at bygge den til spec. Uden at udskifte for meget, ellers forsvinder "dens ånd" hvor åndsvagt det end lyder.

Anyway, nu kommer jeg til spørgsmålet:

Hvad i alverden gør jeg? Hvor skal jeg skrive mig op? Hvad skal jeg havde før jeg overhovedet må være ved startlinien?
Andre ting jeg skal tage stilling til?

(kun to dele bliver ikke original tamiya, så jeg går ud fra det bliver klasse 1 jeg havner i alligevel).

(endnu en note, jeg har med garanti købt forhastet og nok kunne købe alle delen billigere et andet sted end der hvor jeg købte dem fra (ebay...), men det vil jeg ikke tænke på, ellers vil jeg fortryde min hast endnu mere smiley )


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ny til funnyracing, lidt hjælp
  • #1   2. apr 2013 Hej Frederik.
    Hvor bor du ?
    Vi er et par stykker der køre med funny biler i brc.dk ( brøndby )torsdag aften.
    Kom forbi, og få en snak/køre lidt smiley
    Mvh Lars


  • #2   2. apr 2013 Tak for dit svar smiley jeg bor i søborg, så den nærmeste klub er den i brøndby. Tak for invitationen, jeg tror jeg vil gøre det når min bil er samlet. Går nok lige to uger før alle dele er kommet, ellers må jeg se om min gamle TL-01'er stadig kan køre så jeg i det mindste kan deltage i lidt hygge race smiley

    Noget jeg dog lidt frygter efter at have læst flere indlæg her, og undersøgt lidt mere om funny racing er, selvom det er for "begyndere" med stramme budgetter, ser det ud som om det langsomt er blevet for "pro". Jeg har dog accepteret at jeg nok aldrig vil få en podie plads, hvilket er fint, men hvis jeg har ingen chance i verdenen for at kunne følge med, kan det næsten for hurtigt blive ikke særlig sjovt smiley oh well, jeg vil i hvert fald give et forsøg, bare så jeg kan sige jeg har gjort det smiley


  • #3   2. apr 2013 Kom forbi hvis du har tid.


  • #4   2. apr 2013 hey jeg kører også i brc kører m06 og f1 kom ud og få en snak som lars siger
    og vi rykker jo snart til udendørs banen i glostrup fed asfaltbane
    www.grc-racing
    mvh søren


  • #5   2. apr 2013 Vi er også 3 rimlig nye der køre med M05 smiley
    Jo flere, jo bedre....


  • #6   3. apr 2013 Hej Frederik

    Velkommen til FunnyRacing smiley

    Den helt store forskel på at køre FunnyRacing løb, i modsætning til andre klasser, er at det ikke behøver at koste en formue.

    Desuden er hele stemningen omkring løbene meget mere afslappet, så man kan som nybegynder/ussel chauffør sagtens køre med, uden at man bliver chikaneret, nedgjort eller bare skældt ud (noget man desværre jævnligt ser i andre klasser).

    Du skal sådan set bare have en M-chassis bil, sørge for at køre med en godkendt motor, og så er du klar til at komme til løb.

    Når det så er sagt, så er det helt rigtigt at der er personer der går rigtigt meget op i at få gejlet bilerne op, og køber rigtigt meget grej for at få de sidste tiendedele ud af den.

    Det betyder også at der er kæmpestor forskel på dem der ligger og kæmper om sejrene - og alle os andre.

    Men for mig betyder det ikke så meget. Vi får alle kørt ræs på det niveau vi selv er på, og da der ikke bliver set ned på nogen, og vi alle kan hygge os i pitten på lige fod, er det bare en rigtig god klasse at starte op med.

    Nu ved jeg ikke hvad du har købt, men de ting der er essentielle for at kunne køre med på nogenlunde lige vilkår er ikke mange.

    Det handler faktisk kun om:
    Et godt sæt skumdæk
    Et motorsæt
    Kuglelejer
    Oliestøddæmpere
    Lipo batteri
    Øvelse smiley

    Du kan købe dig fattig i alle mulige andre opgraderinger, men du opnår ikke hurtigere omgangstider med mere grej, før du bliver god til at styre bilen rundt på banen.

    Jeg kørte selv med en M03 i lang tid (tjek evt. min profil) som stort set var standard, og med ovenstående upgrades. Den kørte fint med, og jeg hyggede mig gevaldigt ca. i midten af feltet..

    Men spørg endelig her på RcG, eller tag bilen med til Brøndby/Glostrup eller hvor du nu vil.

    Hilsner
    Peter


  • #7   3. apr 2013 Tak for dit indsigtsfulde indlæg smiley og selvfølgelig også tak til de privatbeskeder jeg har fået. Jeg føler at jeg måske har været alt for hastigt i at få "pimpet" min bil, men nu er det gjort, så det må blive sådan smiley

    Jeg er ikke konkurrencemindet af natur, og vil bare have det sjovt, og det er det der er lokkende med funny racing. Så de lurende anelser om nogle der måske går for meget op i det, kunne være afskrækkende, men hvis de er mindretallet, er der ikke meget at frygte.

    Det eneste jeg mangler er skumdæk. Jeg har faktisk skumdæk i den rigtige størrelse, men det er nogle noname (tror jeg) købt i tyskland for mange år siden, dog aldrig brugt. Jeg må køre på dem til at starte med, og så må jeg ellers finde nogle andre.
    Jeg har set der et andet indlæg vedr. skumdæk, tror jeg spørger om råd der.

    Ja øvelse er nok det jeg mangler. At køre på baner er nok ret anderledes end villa veje. Jeg har planer om at komme forbi brøndy klubben i morgen, hvor jeg også tager min gamle slidte TL-01'er med for at tage et par runder smiley


  • #8   4. apr 2013 Super, vi ses smiley

Kommentér på:
Ny til funnyracing, lidt hjælp

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce