{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Timing? hvordan?
  • #1   15. jul 2011 følger lige med smiley

  • #2   15. jul 2011 på dansk tak? kan ikke læse så meget engelsk på en gang!

  • #3   15. jul 2011 Timingen gør som navnet antyder, at spolerne tænder lidt før så du kan få motoren til at bruge noget mere strøm og give mere kraft.
    Dvs. jo mere timing, jo mere drøn på smiley Men motoren bliver også hurtigere varm og køre ueffektivt.
    Hvis motoren ”Hakker” når du starter op, kan det være at din timing er for lav, eller din gearing er for høj, så det er hele tiden en balance mellem de to ting for at få motoren til at køre så effektivt som muligt.



  • #4   15. jul 2011 undskyld mig, kan godt være jeg lyder lidt gammelpot nu. Men med hus, kone, børn, hund, have osv. osv. køber jeg kun det nødvendige. Så det undre det mig hvorfor du vil have et BL sæt som kan mere end du egentlig forstår.

    Når jeg skifter dele på MCD'en gør jeg det fordi jeg syntes der er ting som skal forbedres. Du skifter fordi du bare vil have det bedste uden at vide om du har brug for det.

    Jeg forstår godt behovet for at lære og skaffe ny viden, men det virker som om målet er vigtigere end vejen dertil.

    JA, jeg føler mig gammel til tider smiley


  • #5   15. jul 2011 Søren - selvfølgelig vil man da have det bedste, og for det meste (sådan har jeg det ihvertfald) er det nemmere at lære noget om en ting når man har den så man kan læse og teste de ting man læser i praksis og derved se hva der rent faktisk sker, og måske tilpasse lidt til ens eget behov så man ikke følger skrifterne 100%...

    og jeg har da også hus, kone bør, hund, have osv... det er da igen hindring eller noget der begrænser... smiley


  • #6   15. jul 2011 Søren P
    Hold da kæft hvor er du gammel smiley
    Ved du da ikke at det ikke gælder om at vide hvordan det virker, men om hvor meget man kan blære sig over for de andre smiley
    Du ved, man propper en masse penge i en vogn, helst med de mest opreklameret mærke vare (50% vare og 50% reklame)
    Og så håber man at fabrikken har indstillet elektronikken så godt at man ikke bliver banket for meget af de billige biler.

    Det med at finde ud af hvordan det virker er ligegyldigt, hele skidtet skal alligevel skiftes om et halvt år når de andre nye opreklameret mærke vare kommer smiley


  • #7   15. jul 2011 Hvilken ESC drejer det sig om? Der er lidt forskelle mellem de forskellige ESC'er.

    Følgende tager udgangspunkt i Tekin, men kan nok godt overføres til andre ESC'er.

    Timing er, som Sauron antyder, at forskyde (frem / tilbage) læsningen af sensorporten. Sensorporten bruges til at lokalisere hvor rotoren er, så ESC'en bedre ved hvornår den skal sende strøm igennem til de forskellige dele af motoren. Ved at "forskyde" / ændre på læsningen, kan man få motoren til at tage flere omdrejninger end den egentlig oprindeligt var bygget til at tage. Groft sagt: Jo mere timing, jo flere omdrejninger.

    Det passer dog ikke helt, da man sagtens kan over-time motoren, hvorved den "bukker under" og ikke kan trække. Jo hurtigere motor (altså lavere antal viklinger) når denne grænse tidligere, og kan derfor ikke tåle lige så meget timing. 17.5T kan fx få rigeligt timing, mens en 10.5T skal have væsentlig mindre timing.

    På mange ESC'er kan du tilføje timing på 2 måder: Boost og turbo.

    Ved boost specificerer man ofte en "range" som timingen skal fungere i. I denne "range" tilføjer den gradvist mere og mere timing, og alt efter hvor stor denne "range" er kan kraften enten føles blød / smooth eller meget agressiv. Ved at lave en kort range, får du mere timing hurtigere, men den vil også være meget agressiv, og kan være sværere at styre. Desuden er det nemmere at over-time en motor, hvis timing kommer meget hurtigt. Hvis motoren begynder at bukke under pga. timing, kan man fx prøve at lave en større range.

    På Tekin kunne vi fx have en range der hed 3.000-12.000, der betyder at den starter med at tilføje timing ved 3.000 omdrejninger (gå-hastighed). Når motoren når 12.000 omdrejninger har den tilføjet al timingen, og den holder denne timing indtil du selvfølgelig kommer under igen.

    Så er der turbo. Hvor boost "bare" får motoren til at gå hurtigere mens den stadig kan føles "normal" at køre med (alt efter range og mængden af timing), får turbo den til at bryde lydmuren på langsiden. Turbo fungerer ved at begynde at tilføje mere timing når du går på fuld gas. Denne kan også have en såkaldt "ramp", som indikerer hvor hurtigt denne tilføjes. Fx har Tekin ramp 1-3, hvor 1 er langsomt, og på ramp 3 tilføjes turbo-timing meget hurtigt. En hurtigere ramp kan (men er ikke nødvendigvis) være hurtigere, men den hurtige tilføjelse af timing kan få motoren til at blive meget varm.

    Jeg vil anbefale først at finde et boost setup som du synes passer. Hvis du kører på bane, så find et boost setup som er til at kontrollere i "in-field" - altså inde i banen. Hvis du så synes du mangler hastighed på langsiden i forhold til de andre, så begynd at tilføje en smule turbo.

    Du skal desuden være opmærksom på, at hvis du har et boost setup er lige på grænsen, og desuden har en meget agressiv turbo-indstilling, så hvis du går på fuld gas med det samme, kan du meget nemt over-time motoren. Turbo vil nemlig ikke først vente på at boost er færdig, men tilføjer med det samme. Så pas på!

    Noget af det vigtigste i forbindelse med timing, er gearing. Du skal geare væsentlig lavere (altså højere FDR) når du bruger timing. Umiddelbart mister man noget tophastighed ved at geare ned, men netop på grund af timing mister du reelt ikke noget hastighed overhovedet ved at geare ned - snarere tværtimod. Timing er desuden ikke effektivt i lave omdrejninger, og skaber kun egentlig varme. Derfor bruger en lavere gearing netop til at få den hurtigere op i omdrejninger.

    Man kan så siden hen geare op indtil man finder grænsen, da en bil med højere gearing er nemmere at køre. Men motoren bliver meget nemt MEGET varm. Så det er ikke noget jeg vil anbefale før du har 100% tjek på det hele.


  • #8   15. jul 2011 Niklas: jeg er igang med at handle om sådan nogle ESC´er. men det tyder på, at det bliver en LRP SPHERE Competition TC-Spec

  • #9   15. jul 2011 Det er også en fin speedo - du skal dog bare være opmærksom på at Sphere-serien ikke havde timing. LRP SPX havde timing, men ikke særlig meget, og du kan ikke rigtig indstille det. Hvis du vil have en LRP speedo med det moderne timing, skal du have fat i en SXX V2 - den fåes i både en "normal" udgave til modified, og en Stock-udgave til superstock. Modified-udgaven har timing, men mindre end stock-udgaven, da modified motorer ikke kan tåle lige så meget timing.

    Personligt kan jeg bedst lide Speed Passion GT2.0 Pro og Tekin RS Pro. De kan begge to opgraderes til en "moderne" software, så de har timing-indstillinger, hvor en ældre speedo som LRP Sphere ikke kan.


  • #10   15. jul 2011 Kan desuden se jeg har nogle svipsere i mit oprindelige indlæg (stavefejl, grammatiske fejl osv.), men sådan går det når man prøver at skrive indlæg når man sidder på arbejde smiley

  • #11   15. jul 2011 hehe, skriver så hurtigt at når jeg vil skrive ``eller´´ så skriver jeg ret tit ``elelr´´ istedet for


  • #12   15. jul 2011 Tjah, sådan går det engang imellem. Håber mit indlæg kan bruges alligevel smiley

Kommentér på:
Timing? hvordan?

Annonce