{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Bil HKS Opel Vectra '87 FF01 1995

7.023 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen rc-enhed er oprettet og stemt ind. Opret din egen rc-enhed

Bil HKS Opel Vectra '87 FF01

Årgang:
1995
Drivkraft:
Standart Mabuchi 540 el-motor man får med i mange af Tamiyas kits. Den skulle have en 16.000 - 16.500 rpm. Bilen trækker kun på forhjulene, og er derfor utrolig underholdene at køre. Jeg har en ekstra FF01, som jeg kører med, og den er så meget mere underholdene end noget andet jeg nogensinde har kørt med. Så rwd og 4wd kan godt gå hjem og lægge sig, fwd er det sjoveste.
Topfart
0 km/t Der er ingen elektronik i bilen andet end motoren, da det er en udstillingsbil. Efter købet af min anden FF01 har jeg besluttet mig for ikke at sætte el i den. Havde der været elektronik i, ville tophastigheden nok være den samme som min anden FF01, da de har samme motor. Denne ligger på 30-40 afhængig af batteriet.
Størrelse
Tamiya FF01 chassis 1:10

I følge mit gamle Tamiya-katalog er målene:
Længde: 442 mm.
Bredde: 184 mm.
Højde: 145 mm.
Akselafstand: 258 mm.
Fælg diameter: 62 mm.
Fælg bredde: 27 mm.
Vægt
Igen ifølge Tamiya-kataloget dog "fully equipped": Ca. 1482 gram.

Min egen vægt siger bilen vejer 960 gram, men der er jo ingen elektronik eller noget i bilen, derfor den lave vægt.
Ekstraudstyr
# Ekstra klistermærkesæt - skal dog ikke bruges.
# Ekstra karosse - blank og uskåret.
# Endnu et ekstra karosse. Dog et helt sæt, med karosse, hækvinge, klistermærker og original kasse.
# Skumskiver på kaross-pindene.
# Diverse reservedele. Bl.a. nye uprights og et gearsæt.

# Af standartudstyr kan nævnes: Oliedæmpere, Justerbare øvre arme bagpå, justerbar toe vinkel foran og kugledifferentiale. Plus selvfølgelig det flotte udseende.
Bemærkninger
Så fik jeg den endelig, efter 10 års ventetid. Jeg så den første gang i det før omtalte og afbilliged Tamiya-katalog, for 10 år siden. Da min interesse for RC kom tilbage for nogle år siden med købet af min Astra, faldt jeg over kataloget, og barndommens drømme-RC. Desværre er modellen udgået, og meget svær at finde i Danmark. Her er Tamiyas egne bemærkninger til bilen (oversat til dansk):
" HKS teamet debuterede i 1995 med den højst konkurrencedygtige Opel Vectra i årets JTCC (Japanese Touring Car Championship), med Tamiya som sponsor. Vectraen, dekoreret med Tamiyalogoer, viste dens værd gennem hele sæsonen. Tamiyas RC-model af Vectraen har forhjulstræk. En kraftig 540 elektrisk motor sidder monteret foran og trækker forhjulene. Aflukkede gearbokshuse indeholder det præcise kugle differentiale, der hjælper med bedre vejgreb og hastighed. Uafhængige ophæng af "double wishbone" typen med konkurrence-oliedæmpere sidder på alle fire hjul. Højt detaljeret karosseri i polycarbonat (lexan), som er meget let og næsten umuligt at ødelægge."

Jeg har købt bilen for en ret anseelig sum over ebay.de. Jeg er meget glad for endelig at have fået den. Den kommer aldrig ud at køre, derfor er der heller ingen elektronik i.
1:1 versionen var yderst succesfuld i den engelske serie "BTCC" under navnet Vauxhall Cavalier SRI med bl.a. John Cleland som fører. HKS teamet brugte racerversionen af Opels "Opel Vectra 2000 (C20XE)", men det er stort set den samme bil som Vauxhall'en. I den japanske serie var Vectraen lige så konkurrencedygtig med de to kørere Anthony Reid (# 87) og Justin Bell (# 86), som sluttede henholdsvis som nummer 4 og 11 i sæsonen 1995.

Stemmesystemet har jeg valgt at deaktivere i min profil. Jeg vil meget hellere have en kommentar, med din mening, forslag eller hvad det måtte være. UDFORDRINGER ACCEPTERES IKKE!!

////----////Har du interesse i at se alle billeder til denne bil, men ingen bruger har, så benyt dette link: http://www.rcgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=12281&ipc=49188 \\\\----\\\\
Kommentér på:
Bil HKS Opel Vectra '87 FF01
Annonce