{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Buggy Schumacher Cougar 1991

152 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen rc-enhed er oprettet og stemt ind. Opret din egen rc-enhed

Buggy Schumacher Cougar

Årgang:
1991
Drivkraft:
Motor: Kyosho 17t brushed
Esc: TAK PO electronics - TP-M8R
Servo: Futaba S9451
Receiver: Spektrum SR 3000
Batteri: Turnigy nano-tech 4600 mAh. Shorty LiPo
Sender: Spektrum DX3S
Lipo buzzer
Topfart
30-50 km/t vil jeg tro, alt efter gearing. Men den er pænt hurtig
Størrelse
Skala 1/10
Vægt
ca. 1,5 kg
Ekstraudstyr
I forhold til da jeg købte den i '91 har jeg skiftet en del dele ud efterhånden som de gik i stykker.
Men af dele der er anderledes end på originalbilen er bl.a:
- Kuglelejer
- Slipper clutch
- Forreste støddæmpertårn og dæmpere
- Kofanger og bagerste dæmpertårn (så den kan få truggy karrosseri på)
- Hex skruer i stedet for lige kærv :-)
- Lipo batteriholder
- Truggy hjul, dustcover og karrosseri

Bemærkninger
Dette er min første rigtige konkurrence racer, som originalt er en buggy. Købte den i 1991, som erstatning for min Tamiya thunder Dragon, fordi jeg gerne ville køre løb, med en rigtig konkurrencebil.
Deltog i sjællands Cuppen i '92 og '93, hvor bilen kørte rigtigt godt og lige så hurtigt som de andres - dog var mine egne køreegenskaber ikke helt på samme niveau :-)
Den stod på en hylde indtil 2011, hvor jeg satte den i stand, så jeg kunne køre på en nyetableret indendørsbane i Hillerød. Dér kørte jeg én gang, før jeg købte en ny 2wd buggy, og den kom atter på hylden. Jeg prøvede jeg fjerne malingen fra det gamle karrosseri, hvorved jeg fik den ødelagt (se evt. min nedlagte profil af denne bil her på RcG).
Her i 2020 har jeg så sat den i stand igen. Denne gang som Truggy. Jeg købte en Schumacher Storm (også fra start 90'erne) for 4-5 år siden, som jeg kørte ganske lidt med, inden den gik i stykker.
Jeg kom derfor på ideen om at lave min gamle bil (jeg jo har visse følelser for) om til en Truggy, så den rent faktisk udfylder et hul i min samling af biler.
Jeg er med i en FB gruppe for vintage Schumachers, og her fik jeg lipoholderen igennem. Karrosseriet og dustcover er lavet af Penguin Bodyshells, og er af ganske fin kvalitet.
Planen er at den kan bruges til hyggekørsel på græsplænen, men også som baneracer, hvis jeg skulle få lyst til at køre lidt på bane igen (hvilket jeg har, men lige i denne Corona-tid er det ikke lige nu man må gæstekøre på banerne :-) ).
Jeg har faktisk stadig min gamle motor jeg brugte dengang. Det er en LRP Orange SE (14x3), som jeg gerne vil have i. Men den bliver alt for varm når jeg kører med den. Skal have købt nogle mindre pinioner, og så må vi se om det kan lade sig gøre at få den i. Men ellers er den Kyosho 17t der er i nu også ganske fin. Tror nok den er noget nyere end årgang '91, men det gør ikke så meget - når jeg har den anden liggende klar... :-)
Tag godt imod den.
Kommentér på:
Buggy Schumacher Cougar
x