1.014 visninger
|
Oprettet:
25% Sidewinder {{forumTopicSubject}}
Nogen der kender et godt sted hvor dette kan købes,har søgt lidt rundt omkring, men forgæves.
dec 2007
Følger: 3 Følgere: 2 RC-enheder: 14 Emner: 6 Svar: 44
Du kan købe Sidewinder nitro (16-40%) i Holte modelhobby, men de sender ikke nitro...
De fleste net-bikse sender ikke nitro da det er farligt gods og koster en bondegård og sende...
Mvh Jesper
dec 2005
Følger: 47 Følgere: 128 RC-enheder: 10 Emner: 128 Svar: 5.159
Men okay kan jo være de har ændret deres regler for ting som bliver klasificeret som farligt gods.
Men der er reglen omkring farligt gods at det er tilladt at sende, fragte og opbevare det som hedder "Begrænset Mængde"
Lidt info:
Farligt gods i egen bil
Privatpersoner må i egen bil transportere indtil 80 kg (brutto) farligt gods, dog højst 1,5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) fyrværkeri, uden at være omfattet af reglerne for vejtransport af farligt gods. Betingelserne for at være undtaget er:
Det farlige gods skal være emballeret til detailsalg eller i UN-godkendt emballage. Som hovedregel kan man sige, at produktet skal være emballeret i den originale emballage, som du som almindelig forbruger kan købe. Reservedunke til brændstof skal være UN-godkendte.
Det farlige gods skal være beregnet til din personlige eller hjemlige brug eller til fritids- eller sportsaktiviteter.
Du skal håndtere godset med omtanke og forsigtighed. Du skal også sørge for, at godset under transporten er surret ordentlig fast eller placeret, så det ikke vælter eller forskubber sig.
Du må ikke have farligt gods i førerkabinen. I bagagerummet på din bil må du ikke transportere mere end:
1,5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) fyrværkeri (af den type, der kan købes lovligt i forretningerne) eller
25 liter brandfarlig væske (fx benzin) eller
75 liter mindre brandfarlig væske (fx dieselolie og sprinklervæske) eller
13 kg (netto) flydende ikke-giftig gas (fx almindelig flaskegas til diverse brændere) eller
70 liter (flaskevolumen) komprimeret ikke-brandfarlig og ikke-giftig gas (fx dykkerflasker) eller
5 liter (flaskevolumen) komprimeret oxygen (ilt) + 5 liter acetylen eller
50 kg (brutto) ammunition til håndskydevåben.
Det er dog tilladt at have indtil 5 kg husholdningskemikalier, autoplejemidler og andre ikke-giftige produkter sammen med en af de ovennævnte ting.
Hvis du har farligt gods i bagagerummet og vil udnytte 80 kg grænsen fuldt ud, kan du placere den øvrige tilladte mængde farlige gods på en trailer.
Restriktionen med anbringelse af farligt gods i bagagerummet gælder ikke, hvis du har en varevogn med væg mellem førerhus og varerum.
Et eksempel: Du vil hente dieselolie i godkendte reservedunke, og du bruger din personbil tilkoblet en trailer. For nemheds skyld regner vi med, at 80 liter dieselolie inkl. emballage vejer 80 kg. Du kan nu vælge at placere alle 80 liter på traileren, eller du kan putte 75 liter i bagagerummet og de sidste 5 liter på traileren. Har du i forvejen 5 kg diverse autoplejemidler, fx i form af spraydåser, stående i bagagerummet, bliver du nødt til at reducere mængden af dieselolie tilsvarende, så der i alt kun bliver 80 kg farligt gods.
Ofte stillede spørgsmål om regler for erhvervsmæssig vejtransport af farligt gods
Spørgsmål
Svar
Hvor står reglerne om vejtransport af farligt gods?
Regelgrundlaget for vejtransport af farligt gods er Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 21. juni 2007 om vejtransport af farligt gods. Det fremgår af bekendtgørelsen, at transport skal ske i henhold til Europæisk Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej (ADR). Se en oversigt over reglerne her.
Hvornår er der tale om erhvervsmæssig transport af farligt gods?
Når det farlige gods ikke er beregnet til chaufførens personlige eller hjemlige brug eller fritids- eller sportsaktivitet.
Hvad er farligt gods?
Farligt gods omfatter eksplosive stoffer og genstande, gasser, brandfarlige væsker, giftige stoffer, smittefarlige stoffer, radioaktive stoffer, ætsende stoffer mv. Stoffer og genstande, der er farligt gods, er tildelt UN-numre og listet i tabel A i kapitel 3.2 i ADR. Farligt gods må kun transporteres på visse betingelser i henhold til ADR. Visse typer farligt gods må slet ikke transporteres.
Hvad menes der med klassificering af farligt gods?
Klassificering af farligt gods er en henføring til et UN-nummer - i henhold til bestemmelserne i kapitel 2.1 i ADR. Det er afsenderen af farligt gods, der skal forestå klassificering.
Hvad er et UN-nummer?
Et firecifret nummer, der angiver klassificeringen af det farlige gods. UN-nummeret skal bl.a. fremgå af transportdokumentet, af mærkningen af emballager og, når der er tale om transport af farligt gods i tank, af de orange skilte til køretøjet.
Kan vores virksomhed transportere farligt gods efter de såkaldte frimængderegler?
Ja, hvis den transporterede mængde farligt gods pr. transporterende enhed ikke overstiger de fastsatte mængdegrænser i 1.1.3.6 i ADR – den såkaldte frimængde. Hvis farligt gods skal transporteres efter de såkaldte frimængderegler, skal transportdokumentet i øvrigt indeholde sætningen "Ladningen overholder undtagelsesgrænserne i 1.1.3.6". Se nærmere beskrivelse af frimængden her.
Kan vores virksomhed transportere farligt gods efter de såkaldte LQ-regler?
Ja, hvis der er tale om visse typer farligt gods, der er emballeret i begrænsede mængder, forudsat at bestemmelserne i kapitel 3.4 i ADR er opfyldt. Der vil typisk være tale om farligt gods emballeret til detailsalg i små enheder.
Kan vores virksomhed transportere farligt gods uden at være omfattet af regler for vejtransport af farligt gods?
Som udgangspunkt er al erhvervsmæssig vejtransport af farligt gods omfattet af reglerne. Visse former for vejtransport af farligt gods er dog helt undtaget eller er undtaget fra en del bestemmelser. Undtagelser er beskrevet i 1.1.3 i ADR. Derudover er der fastsat nationale undtagelser i bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods.
Skal man være uddannet, hvis man som chauffør transporterer farligt gods ad vej?
Hvis man transporterer farligt gods ad vej i mængder, der overstiger den såkaldte frimængde, skal man have en ADR-chaufføruddannelse, der omfatter grundkursus og eventuelt specialiseringskurser. Se nærmere beskrivelse af frimængden
her.
Hvis man transporterer farligt gods i mængder, der ikke overstiger frimængden, skal man i stedet være uddannet i henhold til kapitel 1.3 i ADR. Læs nærmere her.
Vær i øvrigt opmærksom på andre undtagelsesbestemmelser i 1.1.3 i ADR og nationale undtagelser i bekendtgørelsen.
Skal man være uddannet, hvis man ikke er chauffør, men har en anden opgave i relation til vejtransport af farligt gods?
Hvis man ikke er chauffør, men har en anden opgave i relation til vejtransport af farligt gods, skal man være uddannet i henhold til kapitel 1.3 i ADR. Læs nærmere her.
Hvor kan man tage et ADR-chaufførkursus?
Beredskabsstyrelsen har godkendt en række udbydere af ADR-chaufførkurser. Se en liste over godkendte udbydere her.
Hvor kan man få anden uddannelse om vejtransport af farligt gods (end ADR-chaufførkurser)?
Det findes der ingen regler for. Det kan foregå internt i virksomheden (f.eks. gennem sikkerhedsrådgiveren), eller der kan gøres brug af ekstern ekspertise. Beredskabsstyrelsen godkender ikke kurser. Læs nærmere her.
Skal vores virksomhed have udpeget en sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods?
Ja, hvis virksomheden afsender eller transporterer farligt gods eller med henblik på en sådan transport foretager klassificering, emballering, mærkning, på- og aflæsning af farligt gods eller udfylder transportdokumenter, skal virksomheden have udpeget en sikkerhedsrådgiver. Læs nærmere her.
Hvis der kun transporteres farligt gods i mængder, der ikke overstiger den såkaldte frimængde, behøver virksomheden dog ikke at have udpeget en sikkerhedsrådgiver. Se nærmere beskrivelse af frimængden her.
Vær i øvrigt opmærksom på andre undtagelsesbestemmelser i § 3 i sikkerhedsrådgiverbekendtgørelsen.
Der er ingen ansatte i min virksomhed. Så skal min virksomhed vel ikke udpege en sikkerhedsrådgiver?
Jo, det kan godt være tilfældet. Om der i virksomheden er ansatte eller ej, er uden betydning for, om der skal udpeges en sikkerhedsrådgiver. Det er de opgaver, som virksomheden beskæftiger sig med, og de mængder farligt gods, der transporteres, der afgør, om der skal udpeges en sikkerhedsrådgiver.
Vores virksomhed skal udpege en sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods. Hvor finder vi en sådan sikkerhedsrådgiver?
En virksomhed kan udpege en ekstern sikkerhedsrådgiver. En række konsulentvirksomheder tilbyder denne ydelse. En virksomhed kan naturligvis også vælge at udpege en medarbejder, som er eksamineret sikkerhedsrådgiver.
Hvor får vores virksomhed det påkrævede transportdokument fra?
Der findes ingen officielle formularer, men der er krav til hvilke oplysninger, transportdokumentet skal indeholde. Det er afsenderen af det farlige gods, der er ansvarlig for at udarbejde dokumentet.
Hvor får vores virksomhed sikkerhedskort (skriftlige anvisninger) fra?
Der er i ADR fastsat krav til sikkerhedskortets opbygning. Det er afsenderen af det farlige gods, der er ansvarlig for at udarbejde dokumentet. Nogle virksomheder vælger at købe sikkerhedskortene hos en ekstern rådgiver.
Er et parkeret køretøj med farligt gods omfattet af transportreglerne?
Ja, men kun hvis transporten ikke er afsluttet endnu, og parkeringen er en nødvendig forudsætning for at kunne fuldføre transporten. Bemærk, at der er regler for opsyn med køretøjet og for, hvor der må parkeres.
Hvor længe må et henstillet køretøj stå, før det bliver omfattet af oplagsreglerne?
Hvis transporten ikke er afsluttet endnu, og henstillingen af køretøjet er en nødvendig forudsætning for at kunne fuldføre transporten, må det stå i 48 timer (60 timer på en godsterminal), før det bliver omfattet af oplagsreglerne. Bemærk, at der er regler for opsyn med køretøjet og for, hvor der må parkeres.
Hvor længe må man vente med aflæsning af farligt gods, når køretøjet ankommer til modtageren af godset?
En modtager af farligt gods må ikke uden tvingende grund udsætte eller forhale modtagelsen af godset, herunder aflæsningen. Aflæsningen skal derfor som udgangspunkt ske straks efter ankomst til modtageren.
Er midlertidig opbevaring af farligt gods omfattet af transportreglerne?
Ja, men kun hvis den midlertidige opbevaring sker med det formål at skifte til et andet transportmiddel (f.eks. i forbindelse med omlastning på en fragtcentral) eller anden transportform (f.eks. til søtransport).
Bemærk, at det, at der sker midlertidig opbevaring som et led i transportforløbet, ikke udelukker, at oplagsreglerne (f.eks. Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter) kan finde anvendelse.
Er opbevaring af farligt gods fritaget fra oplagsreglerne, hvis der er tale om midlertidig opbevaring som et led i transportforløbet?
Nej. Det, at der sker midlertidig opbevaring som et led i transportforløbet, udelukker ikke, at oplagsreglerne kan finde anvendelse.
Bemærk, at definitionen af transport kun omfatter midlertidig opbevaring, hvis det sker med det formål at skifte til et andet transportmiddel eller anden transportform.
Skal et køretøj ADR-godkendes?
Køretøjet skal kun godkendes, hvis der transporteres farligt gods i tank, eller hvis der transporteres eksplosive stoffer og genstande i mængder, der overstiger den såkaldte frimængde. Se nærmere beskrivelse af frimængden her.
Begrebet "ADR-godkendelse" benyttes sædvanligvis kun i forbindelse med godkendelse af køretøjer.
Hvordan får jeg et køretøj ADR-godkendt?
Køretøjet skal synes og ADR-godkendes af en synsvirksomhed. Se nærmere om ansøgning her.
Skal containere til farligt gods godkendes?
Kun tankcontainere og visse bulkcontainere skal godkendes. Øvrige containere skal blot opfylde de krav, der stilles i ADR, evt. i form af henvisninger til standarder
Må jeg transportere farligt gods i en varebil?
Ja, der gælder samme ADR-regler for varebiler som for andre køretøjer.
Kan jeg få min personbil ADR-godkendt.
Nej.
Skal det trækkende køretøj til en påhængsvogn ADR-godkendes?
Nej, forudsat det trækkende køretøj ikke transporterer farligt gods.
Skal det trækkende køretøj til en sættevogn ADR-godkendes?
Ja.
Hvad er orange skilte til køretøjer, og hvor kan jeg købe disse?
Orange skilte til køretøjer giver oplysning om, at køretøjet transporterer farligt gods. De nærmere regler for udformning og placering af orange skilte fremgår af afsnit 5.3.2 i ADR, men som udgangspunkt skal der placeres skilte foran og bag på køretøjet, så de er let synlige. Orange skilte kan købes hos private forhandlere af sikkerhedsudstyr og transportmateriel m.fl.
Hvis der kun transporteres farligt gods i mængder, der ikke overstiger den såkaldte frimængde, er der ikke krav om orange skilte på køretøjet. Se nærmere beskrivelse af frimængden her.
Hvad er faresedler til køretøjer, og hvor kan jeg købe disse?
Faresedler til køretøjer giver oplysning om, hvilken fare der er forbundet med det pågældende farlige gods. De nærmere regler for udformning og placering af faresedler fremgår af afsnit 5.3.1 i ADR, men som udgangspunkt skal faresedler placeres på begge sider og bag på køretøjet, så de er let synlige. Faresedler kan købes hos private forhandlere af sikkerhedsudstyr og transportmateriel m.fl.
Hvis der kun transporteres farligt gods i mængder, der ikke overstiger den såkaldte frimængde, er der ikke krav om faresedler på køretøjet. Se nærmere beskrivelse af frimængden
her.
Hvor kan jeg købe ildslukkere?
Hos private forhandlere af sikkerhedsudstyr og transportmateriel m.fl.
De nærmere krav til ildslukkere, herunder om den krævede kapacitet, fremgår af afsnit 8.1.4 i ADR.
Hvad er sikkerhedsudstyr, og hvor kan jeg købe det?
Sikkerhedsudstyr skal anvendes i tilfælde af uheld mv. i forbindelse med transporten. Sikkerhedsudstyr omfatter: Stopklods(er), to advarselsmarkeringer, advarselsvest/–beklædning til hvert medlem af køretøjets mandskab, håndlygte til hvert medlem af køretøjets mandskab samt yderligere udstyr, såfremt dette kræves i henhold til sikkerhedskortet.
Sikkerhedsudstyr kan købes hos private forhandlere af sikkerhedsudstyr og transportmateriel m.fl.
Håber i finder lidt nyttigt blandt alle informationerne
dec 2005
Følger: 47 Følgere: 128 RC-enheder: 10 Emner: 128 Svar: 5.159
der står ALT omkring hva de vil og krav beskrevet.
(link fjernet)
dec 2005
Følger: 47 Følgere: 128 RC-enheder: 10 Emner: 128 Svar: 5.159
25% Sidewinder